Danish Drupal Award 2014

Danish Drupal Award er konkurrencen, der henvender sig til både bureauer og virksomheder, som formår at udnytte Drupals fleksibilitet og mange moduler til at levere succesfulde og positive kundeoplevelser. Drupal Award vinderne har en gennemtænkt og engageret løsning, der afspejler kundernes behov og interesser på tværs af alle kanaler.

Sådan fungerer det

Danish Drupal Award er en dansk konkurrence, som anerkender de virksomheder, der har taget Drupal til sig og udnyttet dets potentiale. Konkurrencen afholdes på årsbasis, og vinderne udvælges i flere kategorier.

Der nomineres 3 virksomheder i hver kategori. Der vil både være en bronze, sølv og guld vinder, så hvis din Drupal løsning er nomineret, så er du også garanteret en pris. Derudover vil både virksomhed og bureau/leverandør modtage en pris. Der udleveres således både en pris til virksomheden og leverandøren der har udviklet løsningen.

Hvad forventer vi af vinderne?

Sitet skal være gået live i 2013, og de nominerede udvælges på baggrund af input fra virksomheder, bureauer og presse. Du skal udfylde og indsende en ansøgning, hvor der redegøres for 1) Udfordringen, 2) Hvordan Drupal løste udfordringen og 3) Resultatet. Se endvidere hvad der bliver lagt vægt på under hver kategori beskrivelse.

Kategorier

Bedste Drupal website

Vinderen er den virksomhed, som har skabt en gennemført og overbevisende brugeroplevelse samt forretningsmæssige resultater. Løsningen har bidraget til Drupal Communitiet, og har en evne til enten at uddanne, informere og motivere til handling. Derudover er der udviklet avanceret integration med datakilder og applikationer.

Bedste Drupal interesseorganisationssite

Vinderen er den interesseorganisation, som har skabt en overbevisende brugeroplevelse, der tjener medlemmernes interesser. Vinderen kan være alt lige fra en a-kasse, politiske organisationer, medlemsorganisationer mv.

Bedste Drupal Commerce site

Vinderen er den virksomhed, der har fået udviklet en Drupal Commerce webshop, der har øget salget markant som en selvstændig salgskanal. I bedømmelsen lægger juryen især vægt på om virksomheden har opnået forbedrede resultater efter implementering, fx højere salg, bedre service, øget effektivitet, reducerede omkostninger eller andre fordele, der har givet en bedre bundlinje.

Bedste Drupal intranet

Vinderen er den virksomhed, som på fornemmeste vis har implementeret et intranet og/eller et community, hvor videndeling, og selvbetjening er i centrum. Der kan med fordel være indtænkt tovejs-formidling, lokale redaktører, debatfora, sociale mødesteder og interaktion, som krydser på tværs af virksomhedens afdelinger og medarbejdernes forskellige kompetenceområder.

Bedste offentlige Drupal site

Vinderen er den offentlige instans (kan være både kommuner, styrelser, ministerier, statslige organisationer m.m.), som har øget selvbetjeningen samt fremmet kvaliteten og effektiviteten af de digitale services, som de offentlige myndigheder tilbyder borgere og virksomheder.

Bedste Drupal Bidrag

Vinderen er den virksomhed, som har udviklet et nyt og brugbart modul, eller har bidraget og udleveret det til Drupal Communitiet på drupal.org. Kriteriet for udviklingen af et Drupal modul er, at det er rendyrket og at der er skabt et nyt modul, som ikke allerede eksisterer i forvejen. Dokumentation og/eller arrangement.

Bedste Drupal mediesite

Vinderen er den virksomhed, som har formået at formidle en stor mængde data på en overskuelig og brugervenlig måde, samtidig med, at performance ikke er blevet påvirket af hverken data eller besøgstal. Vinderen kan med fordel have udviklet en smart feature, som kan genbruges på tværs af media sites.

Publikumsprisen

Blandt alle de nominerede kan brugerne stemme på den virksomhed, som de mener har gjort det bedst. Virksomheder og bureauer må ikke præmiere deres kunder for afstemning, men der må gerne opfordres til at stemme.

Skal din virksomhed vinde Danish Drupal Award?

Så udfyld ansøgningen og tryk på send knappen senest den 7. marts 2014. Herefter vil juryen bedømme de indsendte Drupal websites.

Bemærk, at et website kan maks nomineres i 2 kategorier.

Hvornår finder Danish Drupal Award sted?

Vinderne vil blive kåret til Danish Drupal Award torsdag den 3. april 2014 hos Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147, København K., kl. 18.00.

Tilmelding til Danish Drupal Award er gratis, dog koster 500 kr. at indstille en virksomhed.

Tilmelding til Danish Drupal Award er bindende. Drupal Leverandørforening er ikke ansvarlig for manglende besvarelse, og tilmeldingsgebyret kan ikke refunderes.

Vi forbeholder os retten til at reklamere for alle nominerede på drupalpro.dk og som en del af vores øvrige markedsføring.

Om os

Vi arbejder for 

  • rimelige vilkår i udbudsrunder
  • nemmere genbrug af moduler
  • bedre rekrutteringsgrundlag
  • at synliggøre Drupal overfor markedet og udviklere